Havnens aktiviteter

Månedens praktiske oplysninger
Husk at flytte din båd ’hjem’ inden 1. april
Har din båd har ligget i vandet i vinter, og har du ligget på en anden bådplads end din egen?

Så husk at 1. april er skæringsdatoen, hvor din båd igen skal være
’hjemme’ på sin egen plads, fordi søsætningerne på de øvrige både begynder.

Der er åbnet for vandet på landpladserne
Så nu kan du komme i gang med at spule og klargøre din båd…

Bestil tid til søsætning af din båd allerede nu.
Sæsonen for søsætning begynder mandag d. 1. april. Der er åbent for booking på havnens hjemmeside.

”Min båd skal i vandet på en bestemt dag, hvor jeg ikke kan. Hvad gør jeg?”
Nogle af de sidste, der fik taget deres båd på land i 2018, fik ved optagningen at vide, at betingelsen for at deres båd kunne komme på land var, at den skulle i vandet på et givet tidspunkt, som man ikke selv kan vælge. Det skyldes, at båden er stillet lidt kreativt ind imellem de andre både og derfor skal først ud.

Hvis du er ejer af sådan en båd og havneassistenterne har givet dig en dato, hvor du ikke kan, vil det være os en stor hjælp, hvis du ringer ind på havnekontoret i stedet for selv at booke en anden dag i stedet. Så finder vi sammen en løsning.

Sommerlukning for optagning og søsætning i juli
På grund af ferieafvikling er der lukket for optagning og søsætning i hele juli måned.
Opstår en kritisk situation i løbet af juli, hvor din båd bare må op, kan du kontakte os på havnekontoret – så vil vi se, om vi kan ’hekse’, så vi kan hjælpe dig. Husk i øvrigt, at du altid kan ringe til vognmanden og høre om han har ledig tid.

Særlige regler for udenbys både
Udenbys både kan tidligst komme på land efter udgangen af maj måned.

Husk at melde ind, hvis du opdager driftsproblemer!
Kontakt havnevagten på 25 31 10 80 hvis du opdager noget, der ikke er i orden på havnen. Så kan vi nemlig få det på vores ’To-do-liste’, så det bliver ordnet.

Havnekontoret

Telefon: +45 49 28 10 80
E-mail: nordhavnen@helsingor.dk